top of page

COMPANY HOUSE III

BÆREDYGTIGT KONTORHUS | VALLENSBÆK

COMPANY HOUSE III

NCC Property Development valgte efter godt samarbejde på Company House II Dansk Halentreprise som totalentreprenør på Company House III. RØNSLEV er Dansk Halentreprises faste samarbejdspartner og har således medvirket på begge projekter.


Energi og bæredygtighed

Byggeriet er DGNBcertificeret til sølv. Derudover overholder bygningen lavenergiklasse 2015. RØNSLEVs DGNB-konsulent har bistået totalentreprenøren gennem hele processen og sikret de bedste valg. Der er løbende udarbejdet LCC-beregninger (life cycle cost, dvs. totaløkonomi), så bygherre og totalentreprenør er sikret de meste rentable løsninger. Balslev har udarbejdet indeklimaanalyser mog Rambøll har varetaget rollen som DGNB-auditor.

Midlerne til at nå energimålet har været solceller, høj-effektivt, behovsstyret ventilationsanlæg, energi-effektiv og dagslysreguleret belysning og super-lavenergivinduer. Der er i mindre grad fokuseret på isoleringstykkelser, som ikke har været det mest rentable indsatsområde, og samtidig er der ønsket slanke konstruktioner for bl.a. at optimere forholdet mellem brutto- og nettoarealer.

 

Konstruktioner

RØNSLEV har haft ansvaret for projektering af konstruktioner og varetaget rollen som bygværksprojekterende. Bygningen er projekteret og udført i høj konsekvensklasse med krav om dokumentation af robusthed. For at sikre størst mulig fleksibilitet i indretningen er bygningen hovedsageligt båret af søjle- og bjælkeelementer. Der er fuld kælder under byggeriet. Alle primære bærende dele er betonelementer. Fundamenter traditionel, pladsstøbt beton, dels i form af massive plader, dels i form af stribefundamenter. Projekteringen er foregået i tæt samarbejde med totalentreprenøren Dansk Halentreprise, anerkendt statiker fra Midtconsult, DGNB-auditor Rambøll og betonelement-leverandøren Spæncom.

Realiseret: 2015


Bruttoetageareal: ca. 10.500 m²


Bygherre: NCC Property Development


Totalentreprenør: Dansk Halentreprise


Arkitekt: Arkitema


Ingeniør: RØNSLEV


RØNSLEVs opgaver: Konstruktioner, energi, DGNB, 2013-2015


Adresse: Delta Park 44, 2665 Vallensbæk Strand

Hent referencen i pdf
bottom of page