
EN DEL AF LØSNINGEN
Et godt og gennemtænkt projekt danner
grundlag for en god byggeproces
RØNSLEV vil være en del af løsningen, både i byggeriet og i samfundet generelt.
At være en del af løsningen består for os af tre elementer:
Bygbare projekter - Fantastisk arbejdsplads - Bæredygtig bevidsthed
Vi vil opfattes som et positivt bidrag til byggeprocessen, ikke et forstyrrende element. Vi vil bidrage til at gøre byggeprocessen nemmere, ikke sværere. Vi vil lave bygbare løsninger, der værdsættes af vores kunder.
Vi vil være en del af løsningen på samfundets udfordringer som en aktiv medspiller. Det skal komme til udtryk i vores adfærd internt såvel som eksternt. Det indebærer at være bevidst om de aftryk, vi sætter på hinanden og på verden.
PROJEKTER
Vi vil være det mest lyttende og nysgerrige ingeniørfirma, der udvikler gode, bygbare løsninger i samarbejde med byggeriets øvrige aktører og især håndværkerne. Vi respekterer andres idéer og erfaringer og tager dem med ind i vores designproces. Vi opfordrer til og deltager altid velvilligt i granskningsprocesser for at højne kvaliteten af projekterne.
Vi mener, at der skal være plads til humor, smil og grin i en ellers hård branche, og vi kommunikerer uformelt og ligefremt. Hvis der opstår en tvist, vil vi altid søge dialogen i stedet for at forsvare vores position for enhver pris.
Udefrakommende krav medfører stigende bureaukrati. Vi vil tage alle de ydre krav fra lovgivning, bygherrer, IKT-systemer, bæredygtigheds-manualer, certificeringsordninger osv. ned på jorden og gøre dem operationelle. Vi efteruddanner os, så vi kan hjælpe vores kunder med at komme nemmere igennem junglen af krav – ikke for at blære os med smarte fagudtryk.
Vores kunder skal bruge bygninger, ikke udredning af matematiske formler.
Vi vil skabe løsninger, ikke problemer.
