ØSTERGADE

57 ALMENE FAMILIEBOLIGER | HORSENS

CJ Group vandt i samarbejde med Atrio Arkitekter og Rønslev totalentrepriselicitationen på 51 almene familieboliger i 2009. Projektet omfatter en rækkehusbebyggelse med to-etagers lejligheder med intern trappe og lodret lejlighedsskel samt en etagehus-bebyggelse i to etager med vandret lejlighedsskel. Byggeriet er opført på det gamle Østergade Stadion i Horsens.

 

Der var stor efterspørgsel efter lejlighederne, så kort tid efter aflevering i 2011 blev der afholdt en ny licitation på yderligere 6 familieboliger. Licitationen blev igen vundet af CJ Group med samme rådgiverteam.

 

De første boliger opfylder for etageboligernes vedkommende kravene til lavenergiklasse 1, mens rækkehusene opfylder kravene til lavenergiklasse 2. De 6 boliger i etape 2 opfylder kravene til lavenergiklasse 2015. Det er værd at bemærke, at energikravene er opfyldt uden brug af alternativ energi. Boligerne opvarmes vha. fjernvarme, og ventileres vha. separate boligventilationsanlæg med høj energieffektivitet.

 

Rønslev har stået for det samlede ingeniørprojekt omfattende såvel konstruktioner som installationer. El-projektet er udført Elrådgiveren som underrådgiver for Rønslev.

 

For totalentreprenøren har det været et vigtigt parameter at optimere byggeprocessen, så CJ Group kunne aflevere en attraktiv pris og samtidig opfylde alle bygherrens krav og ønsker. Optimeringen af de tekniske løsninger er sket uden at gå på kompromis med sikkerhed, kvalitet og driftsøkonomi, og bl.a. derfor valgte bygherren at invitere CJ Group til licitationen på etape 2.

Realiseret: 2014

Bruttoetageareal: 4850 m2


Lavenergiklasse 2015


Bygherre: Horsens Andelsboligforening af 1954


Totalentreprenør: CJ Group A/S


Arkitekt: Atrio Arkitekter


Ingeniør: Rønslev ApS


Rønslevs opgaver: Anlæg, konstruktioner, energi, vvs, el, tilsyn
 

Ronslev_ikon_NEG.jpg

RØNSLEV

Søndergade 26, 1.

8700 Horsens

tlf. 2219 8700

info@ronslev.dk