WEST PHARMACEUTICAL SERVICE

FABRIKSBYGNING | HORSENS

WEST Pharmaceutical Services har udvidet deres produktionsfaciliteter i Horsens. Tilbygningen er opført i to etager mellem to eksisterende bygninger, som tidligere var forbundet af en mellemgang. Produktionen har fungeret gennem hele byggeriet, og det har både under planlægning, projektering og udførelse været en stor udfordring at få logistikken til at gå op i en højere enhed. WEST er en farmaceutisk virksomhed med ekstreme hygiejnekrav, som skulle respekteres både i projekteringen og i udførelsen.

 

Rønslev har i samarbejde med Mauhaus projekteret og planlagt byggeriet, så det var muligt på tre dage mellem jul og nytår at omlægge de eksisterende hovedledninger for damp, el og vand. Derefter var fabrikken igen fuldt operationel. Det krævede, at råhuset til en del af den nye tilbygning måtte opføres på to måneder, og der blev gennemført en del-aflevering.

 

Der er projekteret et avanceret varme-genvindingsanlæg, der udnytter spildvarmen fra fabrikkens køleprocesser til rumopvarmning. Anlægget sikrer bygherren en massiv driftbesparelse med en tilbagebetalingstid på 2-3 år.

Brandteknisk har udfordringen bestået i at tilgodese person-sikkerheden i såvel tilbygning som eksisterende bygninger, når der udføres en tilbygning mellem to eksisterende. Rønslev har samarbejdet med bygherrens sikkerhedsstab om projektet.

 

Rønslev varetog byggeledelsen af det komplicerede projekt, der foruden de vanskelige logistikforhold blev ramt af en storentreprenørs konkurs kort før aflevering.

 

Efter aflevering af tilbygningen har Rønslev medvirket til projekteringen af en opgradering af fabrikkens logistik, bl.a. med en gæstegang, der løber gennem hele komplekset.

 

Rønslev har også projekteret maskinfundamenter på fabrikken, hvor der igen skulle respekteres

Realiseret: 2012

Bruttoetageareal: ca. 1.500 m²


Bygherre: WEST Pharmaceutical Services A/S


Totalrådgiver/arkitekt: Mauhaus


Entrepriseform: storentrepriser


Entreprisesum: ca. kr. 11 mio.


Rønslevs opgaver: Samlet ingeniørprojekt og byggeledelse – 2011-2012

Ronslev_ikon_NEG.jpg

RØNSLEV

Søndergade 26, 1.

8700 Horsens

tlf. 2219 8700

info@ronslev.dk