Ny idrætshal med multirum

Frederiksværk Idrætshal
Ny idrætshal med multirum
BASE Erhverv og RØNSLEV står bag opførelsen af en ny idrætshal ved Frederiksværk Skole for Halsnæs Kommune.
Frederiksværks nye idrætshal er opført i forbindelse med Frederiksværk Skole. Idrætshallen indgår i et samspil med skolen og det kommende boligbyggeri på arealerne af den tidligere Enghave Skole.
Projektet rummer udover en idrætshal også en lys foyer med store ovenlys, et multirum henvendt mod foyeren, fire omklædningsrum med læreromklædning og egen adgang til hallen, personalerum, garderobefaciliteter, fælles depotrum og et centralt placeret caféudsalg med anretterkøkken.
Foyerområdet er idrætshallens fremskudte centrale omdrejningspunkt henvendt mod forpladsen og Frederiksværk Skole, hvor der er plads til studiemiljø og uformelt ophold ved møblering langs ankomstfacaden samt ved overgang til hal.
Realiseret: 2026
Bruttoetageareal: 1.560 m²
Bygherre: Halsnæs Kommune
Totalentreprenør: BASE Erhverv
Arkitekt: Arkitektfirmaet Faber & Have
Ingeniør: RØNSLEV
RØNSLEVs opgaver: Samtlige ingeniørydelser
