27 nye familieboliger i Kolding

Kløvkærparken
27 nye familieboliger i Kolding
RØNSLEV har sammen med Arkitema og Junge Byg opført 27 almene familieboliger i Seest ved Kolding. Projektet er tegnet af Arkitema, som har haft stort fokus på at integrere bygningerne i det det grønne landskab og kuperede terræn, der præges af en markant, stejl skrænt mod nord.
De 27 almene familieboliger er fordelt på tre forskellige boligtyper i seks fritliggende toetagers bygninger: 2-værelses, 3-værelses og 4-værelsesboliger. Alle opført med direkte forbindelse til køkken-alrum og adgang til enten en sydvendt terrasse i stueplan eller en altan på 1. sal. Boligernes planløsning er fleksibel, så beboerne har mulighed for at etablere et ekstra værelse efter behov. Til hver bolig hører et eksternt skur.
Stueetagen er opført i sandfarvede, blødstrøgne mursten med kulpåbrændinger, mens 1. sal er beklædt med sorte facadeplader.
Der er anvendt robuste, langtidsholdbare materialer med lav miljøpåvirkning for at sikre et sundt indeklima og lave vedligeholdelsesomkostninger. Området omfatter desuden fælles grønne opholdsarealer, parkeringspladser og nye interne vejarealer.
RØNSLEV står for samtlige ingeniørydelser.
Realiseret: 2026
Bruttoetageareal: ca. 2.700 m²
Bygherre: AAB afd. 86 / Bovia
Totalenrådgiver/arkitekt: Arkitema
Ingeniør: RØNSLEV
RØNSLEVs opgaver: Konstruktioner, energi, HVAC,
EL, LCAog brandrådgivning.
