VINDE-HELSINGE EFTERSKOLE
IDRÆTSHAL | VINDE HELSINGE
RØNSLEV har i samarbejde med totalentreprenøren Dansk Halentreprise projekteret en lang række idrætshaller over hele Danmark. Spektret spænder fra små træningshaller over springcentre til store opvisningshaller. Den typiske idrætshal udføres med et bærende rammesystem i stål eller limtræ, der placeres på pladsstøbte fundamenter. De nederste 2,0-2,5 m af ydervægge udføres som regel som en tung konstruktion af betonelementer og/eller skalmur. Facaderne herover er lette konstruktioner.
Ofte er hallerne udført med indskudt betondæk til forskellige aktiviteter som fx fitness. Den typiske idrætshal indeholder omklædningsfaciliteter og café. Springgrave udføres normalt i pladsstøbt beton og undtagelsesvis i betonelementer. Dansk Halentreprise varetager arkitektydelserne på egen tegnestue, mens RØNSLEVs ydelser omfatter projektering af konstruktioner samt energidesign med tilhørende beregninger og udarbejdelse af brandstrategi. Flere af projekterne er udført i høj konsekvensklasse og attesteret af certificeret statiker.
Realiseret: 2008
Bruttoetageareal: 2.600 m²
Bygherre: Vinde Helsinge Fri- og Efterskole
Totalentreprenør/arkitekt: Dansk Halentreprise
Ingeniør: RØNSLEV
RØNSLEVs opgaver: Konstruktioner og energi
Adresse: Vinde Helsingevej 41, 4281 Gørlev