top of page
R_LOGO farver.jpg

Projektering

Det Gode Projekt

 

Vi varetager det fulde ingeniørprojekt som en del af løsningen på dit byggeri, hvadenten det drejer sig nybyggeri, transformation, renovering, ombygning eller tilbygning. Vi går proaktivt til opgaverne og tager styringen, hvorfor det også falder os naturligt at varetage projekteringsledelsen.

Vi kan alternativt indgå som en del af et rådgiverteam, hvor vi leverer delydelser under de enkelte fag.

Rønslev praktiserer en tilgang, vi kalder Det Gode Projekt, som kort sagt handler om at få afstemt, afdækket, afklaret og planlagt så meget som muligt, inden vi detailprojekterer og i særdeleshed inden udførelsen på byggepladsen.

I hver fase gennemgår vi procescyklussen Forventningsafstemning – Afklaring og afdækning – Planlægning – Projektering – Kvalitetssikring. Herved sikrer vi, at vi selv og vores samarbejdspartnere er bekendte med de nødvendige beslutninger og milepæle, så fremdriften sker i den rette takt og kadence, og projektets modenhed og detaljeringsgrad følges ad. Vi er transparente og kommunikerende om, hvornår beslutningsvinduer lukker i, og hvornår tilbageløb i processen får konsekvenser for tid og økonomi.

Modularitet

 

Den dybe tallerken er opfundet. Det samme er mere end 99% af de nødvendige byggetekniske løsninger for stort set ethvert byggeri. Vi fokuserer på at projektere modulært, dvs. at genbruge afprøvede, tekniske løsninger og delelementer (eller moduler), ligesom vi forsøger reducere antallet af forskellige løsninger og detaljer indenfor det enkelte projekt. Den modulære tankegang betyder også, at vi påvirker projekterne hen mod gentagelser i dimensioner, mål og bygningsdele.

Modulariteten gør projektet nemmere at håndtere for os selv. Der er simpelthen færre løsninger at overskue og vedligeholde. Og ikke mindst øger modulariteten bygbarheden betragteligt med lavere fejlrate til følge. Der opnås større mulighed for præfabrikation, og der findes færre forskellige elementer og komponenter på byggepladsen, der således bliver mere overskuelig.

Dokumentation

 

Dokumentation er kedelig, og det er ikke den umiddelbart mest værdsatte del af et ingeniørprojekt. Et nødvendigt onde. Dokumentationskravene kan slå igennem på byggepladsen i form af krav til kontrol og byggeteknisk mere besværlige løsninger. Men dokumentationskravene er kommet for at blive, og det nytter ikke at forsøge at snige sig udenom. Besparelsen står slet ikke mål med de potentielle konsekvenser af sløset dokumentation. Der findes eksempler på store byggerier, som må rives ned pga. manglende dokumentation, og selv hvis det ikke går helt så galt, kan forsinket ibrugtagning af et byggeri have meget store konsekvenser.

Der bindes store økonomiske værdier i byggerierne, så dokumentation er et dumt sted at spare. Alt med måde – der skal ikke laves mere dokumentation end nødvendigt, og det er Rønslev-DNA at gå pragmatisk til værks. Vi rammer balancen mellem pragmatik og grundighed, og med Rønslev som ansvarlig for ingeniørfagene kommer projektet sikkert helt frem til ibrugtagningstilladelsen, hver gang.

Styret proces, styr på dokumentation og bygbarhed.

Projektering af bærende konstruktioner er en af vores absolutte kernekompetencer. Vi har et stærkt fagligt miljø af konstruktionsingeniører med erfaring indenfor mange forskellige konstruktionstyper og -materialer.

Kasper Rønslev, indehaver og adm. direktør

Kasper.jpg

Grundig projektering giver hurtigere og nemmere udførelse

​Vi har projekteret bærende konstruktioner i træ, stål, betonelementer, pladsstøbt beton, porebeton og forskellige konstruktionssystemer som kassette- og modulbyggeri (træ), CLT-elementer (limtræ), VST-elementer (pladsstøbt beton i præfabrikeret forskalling) og kalksandstensblokke.

Kompetencerne omfatter også fundering, herunder specialfundering som pæle, minipæle, skruepæle, brøndfundamenter, pladefundamenter og geotekniske konstruktioner som støttemure og sekantvægge. Vi råder over medarbejdere med praktisk erfaring indenfor specialfundering og medarbejdere, der er uddannede ingeniører med speciale i geoteknik.

Vi holder så vidt muligt tæt dialog med styringsentreprenører, leverandører og udførende for at sikre et bygbart projekt. Her tænker vi mdoulært, dvs. vi tilstræber at genbruge afprøvede, tekniske løsninger, ligesom vi forsøger reducere antallet af forskellige løsninger og detaljer indenfor det enkelte projekt. Modulariteten betyder også, at vi påvirker projekterne hen mod gentagelser i dimensioner, mål og bygningsdele. Dermed opnås større mulighed for præfabrikation, og der findes færre forskellige elementer og komponenter på byggepladsen, der således bliver mere overskuelig.

Det kan være katastrofalt for bygherren og byggeriet, hvis der ikke er styr på den statiske dokumentation. I værste fald kan en sluterklæring ikke udstedes, hvorfor der ikke kan opnås ibrugtagningstilladelse. Andre gange kan godkendelser og tilladelser trække ud længe over den planlagte indflytning med uoverskuelige konsekvenser til følge. Vi råder selv over en certificeret statiker og har et godt samarbejde med flere eksterne. RØNSLEV er kendt for at have orden i dokumentationen, så sluterklæringen kommer i hus, hver gang.

Grundig projektering giver hurtigere og nemmere udførelse.

Den bedste kur mod tunnelsyn i byggeriet.

  • LinkedIn
  • Instagram
  • RSS


Vi vil være en del af løsningen
- både i byggeprojekterne og samfundet generelt.
Arbejdspladsen skal for medarbejderne være et udviklende fællesskab.

bottom of page